Jeg elsker at læse fødselsberetninger. Det er interessant hvor forskellige vores forløb og oplevelser af fødslen kan være. Ikke én beretning er ens, og nu vil jeg dele min med jer <3

Det hele startede jo faktisk i februar hvor vi fandt ud af at jeg var gravid. Det var planlagt, så vi var meget lykkelige. Min graviditet (som I ved) er gået rigtig godt og jeg har ikke døjet med de vilde gener. Jeg har trænet hele vejen igennem, blandt andet for at styrke min krop til fødslen. Jeg valgte at føde på en privatklinik i Roskilde, Storkereden, da jeg ønskede oplevelsen mere hjemmelig og privat. Du kan læse mere om den beslutning HER.

Gennem hele graviditeten har Anders og jeg valgt at sætte os godt ind i hvad det egentlig vil sige at føde, samt hvordan Anders kunne være med så godt som mulig og hjælpe mig igennem det hele. Det har været vigtigt for ham ikke bare at stå i et hjørne, men at kunne være der for mig. Derfor tog vi kontakt til Heidi Meyer, som har udviklet Meyer-metoden.

Heidi er tilknyttet Storkereden og vi var så heldige at have hende som en af vores JM. Vi var ret høje efter mødet med Heidi og var bare så klar til fødslen. Jeg var rigtig spændt på hvordan jeg ville takle det hele og om jeg overhovedet kunne finde ud af at anvende hendes metode? Vemestring – Kan man overhovedet mestre noget så ‘smertefulgt’?

Onsdag d. 11.10.2017, 6 dage til termin

Jeg havde det rigtig godt og dagen startede med veninde hygge efterfulgt af den sædvanlige træning. På dette tidspunkt ville jeg gerne have ham ud 😉 Det ved I også hvis I har fulgt med. Jeg har hele tiden haft fornemmelsen af at det var en god basse jeg havde i maven. En stærk dreng som fyldte godt. Det bekræftede JM mig også i til de sidste konsultationer 😉 Hun ville skynde ham til 3700-3800 HVIS jeg gik til termin. Derfor ville jeg også gerne føde ham inden, for ‘frygtede’ lidt en kæmpe baby hvis jeg gik over 😜😅

Jeg havde en rigtig god træning den onsdag. Startede med 30 min. crosstrainer, med god intensitet efterfulgt af 30 min. overkropstræning, hvor jeg jo filmede rygøvelser til jer 😉 Så alt var som det plejede, liige bortset fra gåturen til stationen og hjem! jeg fik en mærkelig fornemmelse for neden, hvor det virkelig jagede og trykkede, så jeg følte hele mit bækken ville falde ud. Jeg var så tæt på at tage en taxa hjem, da jeg gik i slowmotion. Det gjorde som sådan ikke ondt, men det var bare en underlig, anderledes fornemmelse end hvad jeg har mærket før. Det er ikke mange ‘tegn’ jeg har haft op mod min fødsel. Nogle uger før kunne jeg da godt mærke at jeg fik liidt flere plukveer, jag, trykken i bækkenet og ømhed i kroppen. JM har altid bare sagt til mig at jeg skal nyde at jeg ikke havde mange gener, og at jeg mærkede så lidt. De har altid sagt til mig at det var godt at jeg trænede, og at dette helt sikkert vil komme mig til gode under fødslen, og efter.
Det lykkedes mig dog at komme hjem og jeg gjorde badet klar til afslapning og mig tid (som i kunne se på story). Efter badet var alt okay igen og jeg lagde mig ind i soveværelset, så lidt tv og ventede på at Anders kom hjem. Anders arbejder til kl. 22.00 om onsdagen.

Da han kom hjem var alt bare som det plejede. Vi snakkede lidt der om aftenen, om vi for sjov ikke skulle prøve at trykke på de der vestimulerende punkter, som jeg har fået anbefalet af jer og faktisk også vist af Heidi. Vi grinede lidt af det, men Anders gik igang med at trykke. Av! Det er ikke ligefrem massage. Det brugte vi måske 5 min. på, og så lagde vi os egentlig bare til at sove omkring 23.00 tiden.

Torsdag d. 12.10.2017, 5 dage til termin

Kl. 05.00, præcis, vågner jeg med en kraftig menstruation smerte! Jeg går på wc og idet jeg rejser mig tisser jeg en smule i trussen. Mærkeligt tænkter jeg bare. Jeg skifter trusser og går ind og lægger mig igen. 2 min. efter får jeg bare en voldsom smerte igen, ligesom den før. Jeg vækker Anders og siger at jeg har ondt og nu føler jeg at jeg skal pisse i bukserne. Jeg når LIGE at løbe ud på toilettet, tage trusserne af, og PLASK! Jeg kalder på Anders og siger “tror du at vandet er gået?”. Han kigger bare og smiler i hele 5’øren og råber “Vi skal være forældre i dag”. Og der går det bare op for mig at min fødsel er igang. Jeg ringer til JM og aftaler at vi mødes på Storkereden kl. 9.30, for at se hvordan det står til. Da vi har lagt på der, begynder veerne så småt at tage til!

De er ikke så kraftige i begyndelsen, de føltes lidt ligesom stride mens. smerter. Jeg kan sagtens takle dem, så det gør jeg med de metoder jeg har lært. Anders farer rundt og gør alt mulig klar. Det skal lige siges at han er det størst B- menneske, men manden har aldrig været mere frisk, haha! Veerne tager til og jeg kan mærke at jeg har brug for hans hjælp. Vi ligger os i sengen og han trykker på mig (som vi har lært med Meyer-metoden). Det hjælper og jeg går mere og mere ind i mig selv, jo kraftigere smerterne bliver. Jeg har ca. 3 min. pause mellem veerne nu, og pausen er det bedste! Man når liige at nulstille og føle at man nok skal komme igennem det.

Da vi er så heldige at have badekar, fylder vi det op så jeg sidder i skrædder stilling på ‘langs’i karet. Det varme vand dækker lige over navlen, og det er virkelig rart at sidde i. Og der sidder jeg så, i min egen ve-boble. Anders sagde at det var så vildt at kigge på. Han tog tid, mens jeg taklede ve på ve og sov imellem hver ve. Jeg synes at der var gået 10 min, men pludselig siger Anders at kl. snart er 9.00 og vi skal køre mod Storkereden. Jeg har åbenbart siddet der 1,5 time +/-.

Inden vi tog afsted fik jeg pludselig let pressetrang, men tænkte ikke mere over det. Vi kommer ud af døren og den 15-20 min. biltur sov jeg faktisk fra .. eller vemestrede 😉 Da vi ankom til Storkereden, sad JM Malene klar. Hun var igang med lidt praktisk mens jeg gik rundt og taklede mine veer. Det hjalp mig helt vildt at gå rundt når jeg fik en ve, så jeg gik rundt på hele klinikken, i cirkler, frem og tilbage.

Mellem mine veer, fik vi mig af tøjet, og op på sengen. Nu kom det store spørgsmål jo. Havde jeg åbnet mig?
“Nå, du er 10 cm åben Maja, så næste gang du mærker en pressetrang, så presser du bare”. Anders og jeg kiggede på hinanden, smilte og så gav vi lige hinanden en high five 😀

Jeg kom i kar og så begyndte pressetrængen så småt at tage til. Det var en anderledes og mærkelig følelse, noget helt andet end veerne. Jeg synes at mine presseveer var ‘fesne’ synes… Jeg spurgte JM flere gange om alt var okay, og hun forsikrede mig at alt gik som det skulle, og fortalte at han kom mere og mere frem. Hun forklarede mig at det er normalt at presse fasen kan tage lidt længere tid, nu jeg var så hurtig til at åbne mig. Derudover synes hun at jeg var lidt hård mod mod selv, men vi har jo fået bekræftet at tålmodighed ikke er min stærkeste side 😀

Da jeg havde ligget i kar et godt stykke tid, foreslog JM at vi prøvede sengen. Jeg kom op på sengen og pressede videre. Stadig med ‘fesne pressveer’. Det er lidt svært at forklare hvis man ikke har prøvet det, men det var som om at min krop/pressevee ikke lod mig presse igennem. Jeg havde nemlig også gode presseveer, hvor jeg virkelig kunne mærke presset. JM forsikrede mig at at alt stadig var fint + hans hjerterytme. Jeg begyndte at blive træt og JM ville gerne have mig på hug, så jeg virkelig kunne presse igennem.

“Okay Maja. Det er ikke fordi at jeg skal true dig, blot informere. Vi giver det 4 presseveer mere, og hvis du ikke får ham ud, klipper jeg dig så vi kan hjælpe ham ud” WHAT! Jeg skal f****** ikke klippes i, haha! 2 presseveer mere og jeg kunne se min dreng komme til verden, efter ca. 1 time og 15 min. press. Kl. 11.46 torsdag d. 12.10.2017. Det var så VILDT at se ham komme ud og endelig få lov til at mærke ham. Hans lille krop, små fødder og hænder. Det var enormt overvældende at holde sit eget barn og vide at alt var overstået.

Anders græd som aldrig før og det var så rørerende at se ham være så stolt. Han har under hele processen været der 100% for mig og uden ham ville jeg aldrig have klaret det. Han havde selv en rigtig god oplevelse og følte sig brugbar under hele processen. Han synes at det var den vildeste oplevelse at være ‘vidne’ til 🙂 5-10 min efter vores baby var kommet til verden fødte jeg moderkagen. “Hold da op en moderkage -.Han har haft det rigtig godt!”, sagde JM med et smil.

Som vi hele tiden havde på fornemmelsen var han en stor basse på 3880 gram og 51 lang.
Sååå det var godt jeg fødte lidt før termin 😉

Alt i alt en helt igennem fantastisk oplevelse. Jeg fødte naturligt, uden smertestillende og jeg mestrede sgu veerne. Jeg er overvældet af hele oplevelsen og jeg fik rigtig meget ros af JM og Heidi efterfølgende. De forsikrede mig at min træning uden tvivl har været gavnligt under fødslen. Storkereden var det perfekte valg for os. Det var lige som vi havde forestillet os. Det var bare os tre, det var privat og hyggeligt. Vi følte os hjemme og det gjorde bare oplevelsen 100% bedre. Vi kom hjem samme dag om aftenen, hvor et nyt kapitel kunne begynde.

Nu er jeg mor. Nu er vi forældre. Til den lækreste dreng, Emil <3
Vi er så lykkelige og jeg elsker min nye rolle.

I er mere end velkommen til at spørge mere ind til fødslen, både privat og andet.